Juletrafik: Sådan kommer du hjem til jul
hjem-til-jul

Travle dage
Dagene omkring jul er blandt årets mest travle rejsedage.
Corona-pandemien gør, at nogle ting er anderledes end de plejer. Rejser du med Intercity- eller InterCityLyntog er der krav om, at du skal booke en gratis pladsbillet. Vil du være sikker på at få en plads på en bestemt afgang, eller hvis I er flere, der skal rejse sammen, er det en god idé at være ude i god tid. Og husk mundbind på hele rejsen.
Trafikken i julen er normalt værst, når du rejser fra København mod Jylland og på langs af Jylland mellem Aarhus og Kolding. Bestil derfor din billet i god tid, hvis du skal rejse på en af de 2 ruter på de travle dage.
Ændringer i trafikken
Bybusserne og de lokale busser kører, som de plejer, de fleste steder frem til 24. december. Juleaftensdag og juledagene kører mange busser efter den samme køreplan som om søndagen, så det kan være en god idé at tjekke Rejseplanen for ændringer.
24. december holder busserne nogle steder op med at køre fra sidst på eftermiddagen eller sidst på aftenen.
Ændringer i juletrafikken hos trafikselskaberne:
Billige billetter
Arriva tilbyder ekstra billige billetter i løbet af december måned.
Med Arrivas OneDay julebillet kan du komme både frem og tilbage for kun 49 kr. Med OneDay-billetten kan du oven i købet tage to børn under 12 år gratis med på turen.
OneDay julebilletten kan købes i perioden fra den 23. november-den 19. december 2020.
Billetten udbydes kun i et begrænset antal og kan kun benyttes i Arrivas tog.
Læs mere om billetten og køb den på Arrivas hjemmeside
Køreplan i juledagene
Arrivas tog kører efter den almindelige hverdags køreplan den 23. december.
Togene kører efter søndagskøreplanen den 24.-26. december.
24. og 25. december kører busserne efter lørdagskøreplanen.
26. december kører busserne efter søndagskøreplanen.
Mellem klokken 18 og 22 juleaften er der en række busser, der ikke kører.
Rejser du på tværs af landet med DSB i julen, kan du finde Orange-billetter til en god pris. Husk, at du skal være ude i god tid, da mange afgange hurtigt bliver udsolgt.
DSB har ikke udgivet en køreplan for fjern- og regionaltog, men henviser til at du søger din rejse frem på rejseplanen.dk.
Den 23. december kører S-togene efter den normale køreplan. Der kører ikke nattog natten efter den 23. december.
Den 24., 25. og 26. december kører togene hvert 20. minut, undtagen linje F, der kører hvert 10. minut.
Natten efter den 24. december og natten efter den 25. december kører nattogene. Natten efter den 26. december kører der ikke nattog, men til gengæld kører de almindelige tog cirka en time længere.
Den 27. december kører S-togene efter den normale køreplan og kører som på en almindelig søndag. Der kører ikke S-tog om natten efter den 27. december.
Den 28., 29. og 30. december kører S-togene hvert 10. minut, men hvor linje Bx, E og H ikke kører. S-togene starter med at køre cirka en time tidligere end i weekenden, men der kører ikke S-tog om natten efter den 28., 29. og 30. december.
24., 25. og 26. december kører busserne efter søndagskøreplanen. Mange busser holder pause mellem klokken 18-21 juleaften.
Natbusserne er indstillet indtil videre.
24. december kører toget efter søndagsplanen. Fra klokken 17 kører der ikke nogen tog.
Letbanen i Århus kører efter normal køreplan indtil 22. december 2020.
24.-26. december kører Letbanen efter søndagskøreplanen.
24. december følger Nærumbanen, Lille Nord, Frederiksværksbanen, Hornbækbanen og Gribskovbanen køreplanen for søndag.
Østbanen, Tølløsebanen, Odsherredbanen og Lollandsbanen følger køreplanen for lørdag.
På alle strækninger udgår en række aftentog.
Se, hvilke tog der udgår, på din køreplan.
25. og 26. december kører alle tog efter køreplanen for søndag.
27. og 28. december kører togene normalt.
Metroens køreplan for juledagene er endnu ikke opdateret.
Køreplanen bliver normalt opdateret en uge inden jul.
Mellem jul og nytår kører mange busser efter feriekøreplan eller lørdagskøreplan.
Aarhus Letbane kører efter søndagskøreplanen juleaftensdag.
24. december følger Movias busser køreplanen for søndag. I tidsrummet ca. 17.30 – 22.00 kører der ikke nogen busser. Nogle linjer kører slet ikke efter 17.30.
Se, om din bus kører efter klokken 22 hos Din offentlige transport
25. og 26. december kører Movias busser efter køreplanen for søndag.
27. og 28. december kører busserne efter den normale køreplan.
Busser i Aalborg Kommune kører efter søndagskøreplan den 24. december.
Busserne på regionalruter, X Busruter, lokalruter og bybusruter udenfor Aalborg kører efter søn- og helligdagskøreplan den 24., 25. og 26. december.
Natbusserne på linje 21N, 22N, 23N, 24N, 25N og 27N kører natten efter den 24. december efter søndag-torsdagskøreplan. Øvrige natbusser kører ikke.
Natten efter den 25. december kører de almindelige natbusser. I 2020 kører de særlige julenatbusafgange ikke.
Togene kører efter søn- og helligdagskøreplan den 24., 25. og 26. december.
Natten efter den 25. december kører der nattog mellem Aalborg og Skagen.
Den 24. december kører bybusserne efter køreplanerne for søndage. De lokaler og regionale busser kører efter lørdagskøreplanen. Mange busser stopper med at køre tidligere end normalt.
Den 25. og 26. december kører alle busser efter søndagskøreplanen.