Rejsekortets Pendlerkort: Kend reglerne
Rejser du med bus og tog flere gange om ugen? Så kan Pendlerkort på Rejsekort være noget for dig. Men hvordan virker det? Læs om kortet er noget for dig.
Hvornår skal jeg købe et pendlerkort?
Rejser du i de samme zoner eller på samme strækning flere gange om ugen? Så kan det betale sig for dig at købe Rejsekortets Pendlerkort.
Prisen for din rejse er den samme, som du kender for et periodekort på din mobil eller i pap.
Prisen for pendlerkortet er 50 kroner. Når det udløber efter 5 år, koster det 50 kroner at forny.
Hvor kan jeg rejse med kortet?
Pendlerkortet kan du bruge i det område, du selv vælger, når du bestiller kortet. Du kan ikke bruge kortet, hvis du rejser uden for din faste strækning.
Kortet kan du købe i hele landet – bortset fra Bornholm.
Hvor længe gælder mit Pendlerkort?
Du bestemmer selv, hvor længe dit pendlerkort skal gælde. Det skal dog være mellem 30 til 60 dage på Sjælland og 30 til 180 dage i Jylland og på Fyn.
Vælger du at forny dit kort automatisk er perioden altid på 30 dage.
Perioden begynder først, når du aktiverer dit kort ved at checke ind. Herefter skal du ikke checke kortet ind før, du fornyer pendlerkortet igen. Tager du bus, skal du dog checke ind for at vise chaufføren, at du har gyldig billet.
Perioden udløber på udløbsdatoen ved midnat i modsætning pendlerkort på pap eller mobil, der først udløber klokken 04.00 natten efter udløbsdatoen.
Hvordan fornyer jeg mit pendlerkort?
Forny dit kort ved at logge på Rejsekortets selvbetjening, i rejsekortautomaten på stationen eller gå til dit nærmeste salgssted.
Pendlerkortet kan du også forny automatisk. Det gør du via selvbetjeningen på Rejsekortets hjemmeside. Perioden vil altid være 30 dage, og du kan sætte fornyelsen i bero.
Hvad gør jeg, hvis jeg fornyer mit kort ved en fejl?
Checker du ikke ind med kortet, sker der ingenting. Dit pendlerkort bliver først fornyet, når du checker ind.
Kommer du til alligevel til at aktivere kortet, kan du fortryde fornyelsen, hvis du checker ud på samme sted, som du checkede ind. Det skal ske inden for 20 minutter.
Fordele |
Ulemper |
---|---|
|
|
Rejsekort: Er det altid billigst?
Rejsekortet giver dig altid den billigste rejse med bus, tog, metro og letbane. Eller gør det? Få svaret her.
Rejsekort: Hvilken type skal du vælge?
Rejsekortet kan du få i 5 forskellige typer. Er du i tvivl om, hvilket du skal vælge? Læs om de forskellige typer kort, og se hvilket et der passer bedst til dig.
Rejsekort: Sådan checker du flere ind
Rejser du sammen med andre, eller skal du have din cykel med i bus, tog eller metro? Så kan du checke dem ind på dit rejsekort. Se hvordan her.