Blog: Sådan oplever turisten kollektiv transport i København

19. juli 2016

Turister kan have svært at finde ud af, hvordan de kommer frem, og hvilke billetter de skal købe til bus, tog eller metro. Her fortæller Arriën Kruyt fra Holland, hvordan han oplever den kollektive transport i København.

turist_kbh_830x400.jpg

Blog: Sådan oplever turisten kollektiv transport i København
Foto:iStock

En rolig togtur fra Holland til København

Da jeg skulle rejse til Danmark, valgte jeg at tage toget fra Amertsfoort. Det var nemlig billigere end at tage flyet. Selvom det tog 11 timer, var det en behagelig togrejse, hvor jeg også havde tid til at forberede mit møde i København.

Fra Hamborg sejlede jeg med færgeruten Puttgarden-Rødby, som var en hyggelig tur. Derfra var det videre med toget mod Københavns Hovedbanegård.

Information fandt jeg på nettet

Inden mit møde i byen, besluttede jeg mig for, at jeg ville besøge det berømte museum Louisiana i Humlebæk.

Når du er turist i en by, du ikke kender, er det ofte svært at finde ud af, hvor du skal købe billet, og hvor tog, bus eller metro kører fra.

Inden rejsen havde jeg derfor gjort mit hjemmearbejde, og fundet information om enkeltdags billetter i Københavnsområdet. Det var nemt at finde, og jeg fandt også ud af, at toget gik hvert tyvende minut fra Københavns Hovedbanegård, dejlig nemt.

Zonesystemet er kompliceret, men nemt at købe billet

Til gengæld fandt jeg først ud af, hvad zonesystemet betød, da jeg stod og skulle købe billetten på stationen, og det blev 8 zoner. Det var lidt svært at forstå.

Billetautomater i andre lande kan være helt umulige at finde rundt i. Men i København var det nemt, fordi der var tydelig engelsk information på infoskærmen.

En anden udfordring plejer at være mit betalingskort. Det er ikke alle lande, hvor det virker i billetautomaten, fordi de har et andet system. Men her var det igen en positiv oplevelse. Jeg kunne bruge kortet i den danske billetautomat og fik betalt for de 8 zoner.

København er let at finde rundt i

Under rejsen planlagde jeg et par mindre ture rundt i København. Det var nemt at komme rundt, og jeg tør godt sige, at jeres system for det meste er brugervenligt for udenlandske turister.

Men jeg kunne godt bruge bedre information om zoneinddelingerne, der er anderledes fra andre lande. Det vil gøre det nemmere at finde den rette billet.
 

Skrevet af

Arriën Kruyt

Formand for Rover
Arriën Kruyt er formand for passagerorganisationen Rover i Holland, og han fortæller, hvordan han oplevede at være turist i København, da han besøgte byen i forbindelse med et møde.

Tilføj kommentar

Din e-mail bliver kun set af Passagerpulsen, når vi godkender din kommentar.