Blog: Ferie med tog og bus i Østeuropa var en oplevelse

30. september 2016

Kollektiv transport kan være svært at finde rundt i, når du rejser til et andet land. Kan du heller ikke sproget, bliver det ekstra svært. Her fortæller Rasmus, hvordan en hjælpende hånd og god information kan gøre en forskel.

budapest_sporvogn_830x400.jpg

Blog: Ferie med tog og bus i Østeuropa var en oplevelse
Foto:iStock

Rejse med tog i Østeuropa

I sommer rejste min kæreste og jeg på ferie med tog og bus til Østeuropa og Balkan. Når du rejser til et andet land, hvor sproget kan være en hindring, er den kollektive transport altid en ekstra spændende udfordring. Kan du finde rundt og få styr på reglerne, så du ikke ender i kløerne på vrede kontrollører eller farer vild i fjerne forstæder?

Inden rejsens første stop i Budapest, bevæbnede vi os med en håndfuld rejseguides og forsøgte at læse op på transportsystemet. Bøgernes vigtigste pointe var, at vi ikke måtte tænke på at køre uden billet i byen. Kontrollørerne skulle være på vagt bag hvert et hjørne og bøderne store nok til at ødelægge et backpackerbudget.

Venligt personale og god information

Transportsystemet var heldigvis ikke så kompliceret, som vi havde frygtet. I lufthavnen var der fine mærkater på billetautomaterne, der viste – på både ungarsk og engelsk - hvordan vi skulle komme ind til byen. Og da vi ikke kunne få betalingskortet til at virke, fik vi heldigvis hurtigt hjælp af en venlig mand, som guidede os igennem systemet, så vi fik vores billetter.

Ved metrosystemets tunneller blev vi også mødt af flere hjælpsomme medarbejdere, der stod klar til at hjælpe os.  Det var en helt anden oplevelse, end vi er vant til hjemmefra. Når jeg tager tog eller metro i Danmark, føler jeg af og til, at jeg er med i en science fiction-roman, fordi du stort set kun bliver betjent af automater, maskiner og førerløse tog. Her kan jeg engang imellem godt savne et smilende ansigt, der guider os i den rigtige retning.

Så på trods af et lidt besværligt billetsystem, hvor en standardbillet ikke gælder til flere transportmidler, var indtrykket af Budapests transportsystem positivt. Information og personale var synligt, så både lokale og turister kunne finde rundt. Og så mødte vi ikke engang den vrede kontrollør, som ellers var beskrevet i rejseguiden.

Udsigten fra en langtursbus

Rejsen videre til Kroatien og Bosnien-Herzegovina skulle ske med langtursbus i stedet for fly. Det fortrød vi ikke. Rejsen blev hundredvis af kroner billigere, og vi undgik de mange timer i lufthavnen, med ventetid, endeløse køer, sikkerhedscheck, og stress og jag. Dertil fik vi en behagelig rejse, hvor vi kunne slappe af og kigge ud på landskabet, der gled forbi – og i øvrigt have god samvittighed over at spare klimaet for betragtelige mængder CO2 i forhold til fly.

Når du kører med langtursbus, får du en langt bedre fornemmelse for det land, du kører igennem. Før rejsen var vores billede af Bosnien-Herzegovina først og fremmest et land præget af krig, bombede huse og mennesker på flugt. På busturen opdagede vi, at der ved siden af sønderskudte huse også er levende byer, sprudlende floder, dybe dale og høje, maleriske bjerge. Det var en rigtig god oplevelse, som vi ikke havde fået med fly.

Hjælp fra de lokale

Da vi ankom til Sarajevo, var situationen noget anderledes end i Budapest. Der var nærmest ingen information på engelsk, så i starten var vi ret forvirrede over, hvordan vi skulle købe billet, finde den rigtige rute og køreplan for sporvognen.

De lokale var heldigvis utroligt søde og hjalp os med at finde de rigtige ruter og den rigtige billet. De fortalte også, at vi skulle huske at stemple vores billet i automaten i sporvognen.

Måske skyldes venligheden, at vi udstrålede ’turist’ med vores backpackerrygsække, rejseguides og forvirrede blikke. Men måske var det også bare en generel glæde over, at folk igen er begyndt at besøge deres by efter krigen. Vi var i hvert fald glade for hjælpen, for vi kom hverken i billetproblemer eller farede vild på rejsen. 

Alt i alt har min oplevelse med bus, tog og metro i Østeuropa været positiv, og jeg er igen blevet mindet om, at god information og hjælpsomhed er vigtigt i den kollektive transport. 

Skrevet af

Rasmus Markussen

Studentermedarbejder i Passagerpulsen
Rasmus er studentermedarbejder i Passagerpulsen. Han bor på Nørrebro i København, så pendlingen til arbejde foregår mest på cykel. Men bus og tog bliver jævnligt brugt, når han skal til studiet på Roskilde Universitet.

Tilføj kommentar

Din e-mail bliver kun set af Passagerpulsen, når vi godkender din kommentar.