Undersøgelse: Sådan vil passagerer helst have information ved forsinkelser
Passagerer venter på tog

God information er vigtig for passagererne
Passagerpulsen har tidligere undersøgt, om togpassagererne oplever, at de får tilstrækkelig med information ved forsinkelser. 30 % oplever, at de ikke gør.
Information er vigtigt at få, når der sker forsinkelser i kollektiv transport. Så kan du træffe et andet transportvalg eller ringe og fortælle, at du bliver forsinket.
Forsinkelser kan sætte folk under et stort pres. Derfor er det vigtigt, hvordan forsinkelsen bliver håndteret i kommunikationen fra selskaberne.
Passagererne vil have rådgivning
Undersøgelsen viser, det er vigtigt, at trafikselskaber og Banedanmark giver en information, der gør, at du som passager har mulighed for at handle på situationen.
Det kan for eksempel være hjælp til alternative rejseruter, fortælle om næste afgang kører til tiden, eller hvor længe forsinkelsen varer.
Ærlig information er det bedste
Passagererne ønsker, at informationen skal være hurtig og ærlig. Trafikselskabet bør indrømme, når overblikket glipper eller information mangler.
Undersøgelsen viser også, at anerkendelse er vigtigt. Når passagererne oplever, at trafikselskabet anerkender den situation, man har bragt folk i, kan det mindske frustrationen.
Download hele rapporten om togpassagerers ønsker til information ved forsinkelser
Rapporten er første del af en undersøgelse af passagerernes ønsker og behov for information ved forsinkelser og aflysninger
