Undersøgelse: Hvor tilfreds er passagererne med cykelparkering på togstationen?

21. september 2016

Cyklen er mange passagerers foretrukne transportmiddel til stationen. Er der ikke plads til at parkere den, er vi mere utilfredse med togrejsen. Det viser en undersøgelse fra Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.

cykelparkering_odense_830x400.jpg

Undersøgelse: Hvor utilfredse er passagerer med cykelparkering på togstationer?
Foto:iStock

Togpassagerer vil have bedre cykelparkering

Næsten 1 ud af 4 togrejsende er utilfredse med muligheden for at parkere deres cykel ved stationen. Det viser tal fra Passagerpulsens Nationale Passagertilfredshedsundersøgelse.

Cykelparkering har betydning for, hvordan du som passager oplever tilfredsheden med togrejsen.

Undersøgelsen viser også, at tilfredsheden med cykelparkering varierer fra station til station. For eksempel er Københavns Hovedbanegård en af de stationer, hvor utilfredsheden er størst, mens Esbjerg Station er blandt de bedste. Se, hvordan de andre stationer klarer sig i rapporten.

Cykelparkeringen skal være tæt på perronen

Passagerpulsen har undersøgt, hvad der kan gøre de togpassagerer, der cykler til stationen, tilfredse i forhold til at parkere cyklen.

Plads til at parkere cyklen er vigtigst. Stationen skal også være tæt på parkeringsområdet for, at togpassagererne oplever cykelparkeringen som god.

Passagerpulsen mener, at det er vigtigt, at passagerernes prioriteringer bliver hørt. Derfor anbefaler vi blandt andet, at cykelparkering bliver planlagt og udført efter disse ønsker.

Se resten af togpassagerernes prioriteringer og Passagerpulsens anbefalinger ved at downloade undersøgelsen som PDF.

PDF-ikon pdf (2.14 MB)