Undersøgelse: Passagerernes brug af og ønsker til rejsekortet
rejsekortets-priser-er-uoverskuelige.png

Rejsekort-brugernes ønsker til forbedringer
Passagerer, der bruger enten Rejsekort Personligt, Flex eller Anonymt, er generelt glade for deres rejsekort. Tilfredsheden med produktet som helhed er høj, og størstedelen af brugerne mener, at rejsekortet medvirker til at gøre det lettere at rejse med kollektiv transport.
Undersøgelsen viser dog, at der fortsat er plads til forbedringer på flere områder.
49 % af rejsekortbrugerne er ikke tilfredse med overskueligheden af rejsekortets priser og rabatordninger.
At priserne kan være svære at gennemskue, viser sig blandt andet ved, at 1 ud af 4 svarer, at de rejser mindst 4 dage om ugen med et Rejsekort Personligt, Flex eller Anonymt, selv om det vil være billigere med et periodekort.
Fornyelsen af rejsekort efter 5 år skal ifølge brugerne være nemmere. 8 ud af 10 brugere er utilfredse med, at fornyelsen ikke sker automatisk.
Download rapporten og se alle forslag til forbedringer og Passagerpulsens anbefalinger.
