Undersøgelse: Digitalisering i kollektiv transport
Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det gælder også inden for kollektiv transport. Udviklingen betyder, at passagererne i højere grad skal betjene sig selv. Vi har spurgt danskerne om deres brug af de digitale løsninger, og hvad de mener om dem.
Digitale løsninger dækker manges behov
Ca. to tredjedele af de digitale danskere mener, at digitale løsninger i høj grad eller fuldstændigt dækker deres behov.
Desuden gør de digitale løsninger det bl.a. muligt for trafikvirksomhederne at nå ud til flere kunder samtidigt og sikre ensartet service til kunderne inden for den enkelte trafikvirksomhed.
Digitalt udsatte og utrygge danskere
Vores undersøgelse viser, at 23-35 procent af de danskere, der i udgangspunktet er digitale, mener, at de digitale selvbetjeningsløsninger kun ’i nogen grad’ opfylder deres behov, og 4-6 procent mener, at de digitale selvbetjeningsløsninger ’i lav grad’ eller ’slet ikke’ kan opfylde deres behov.
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen har omkring hver femte dansker ikke de nødvendige digitale færdigheder, adgange eller muligheder til at begå sig digitalt i vores samfund.
Herudover viser vores undersøgelse, at der er en gruppe mennesker, der som udgangspunkt er digitale, men som kan være utrygge ved, eller har brug for hjælp til, at bruge de digitale løsninger.
Notat: Tryghed på stationer
Sikkerhed og tryghed er et grundlæggende behov, som passagererne skal have dækket, hvis den kollektive transport skal være attraktiv for dem. Derfor har Passagerpulsen undersøgt danskernes oplevelse med tryghed på stationer.
Notat: Bornholmerne og kollektiv transport
Notatet giver et indblik i bornholmernes brug af og holdninger til kollektiv transport. I notatet sammenligner vi svarene fra Bornholm med svarene fra den øvrige del af befolkningen.
Undersøgelse: Busfremkommelighed og trængsel
Der er kommet mere trængsel på de danske veje. En måde at komme problemet til livs er at øge busfremkommeligheden. Passagerpulsen har undersøgt danskernes holdninger til de mulige løsninger. Undersøgelsen viser bl.a., at der stadig er stor opbakning til prioritering af busserne i gadebilledet.