Notat: Corona-situationen i 11 europæiske lande
Isolation, hjemmearbejde og skolelukninger har betydet færre passagerer i bus og tog i hele Europa, og mange har frygtet turen med kollektiv transport. Se, hvilken betydning corona har haft for danskernes mobilitet sammenlignet med 10 andre europæiske lande.
Covid-19 i 11 europæiske lande
Hjemmearbejde, rejsevaner og brug af transport under og efter corona er hovedfokus i notatet 'Corona-situationen og mobilietetsvaner hos befolkningen i 11 europæiske lande'. Undersøgelsen er lavet af BEUC, som er en paraplyorganisation for 44 europæiske forbrugerorganisationer.
Gennemsnittet af de 11 lande viser, at:
- 47 procent forventer, at deres arbejde vil tillade brug af hjemmearbejde efter Covid-19.
- 17 procent forventer at rejse mindre efter Covid-19, 12 procent forventer at rejse mere, mens resten vil rejse i samme omfang som før Covid-19.
- 21 procent forventer at bruge bilen mere efter Covid-19.
- 14 procent forventer at cykle mere.
- 68 procent anser kollektiv transport (i byer) som usikker i forhold til smitterisiko.
BEUC anbefaler på baggrund af tallene, at de nationale myndigheder arbejder for at forhindre, at store dele af brugerne af den kollektive transport skifter til bilen.
Se, hvordan Danmark klarer sig sammenlignet med de andre lande i notatet.

Notat: Vejledning i forbindelse med køb af Rejsekort Anonymt
Rejsekort Anonymt har en række særlige regler. Vi har undersøgt, om passagererne får den nødvendige information, når de køber kortet.

10 bud på bedre service: Sådan får vi flere passagerer i bus og tog
Danskerne skal oftere vælge bus og tog, hvis vi skal nå klimamålene og mindske trængslen. Passagerpulsen har samlet 10 bud på, hvilke serviceforbedringer, der vil gøre den kollektive transport mere attraktiv.

Notat: Tryghed på stationer
Sikkerhed og tryghed er et grundlæggende behov, som passagererne skal have dækket, hvis den kollektive transport skal være attraktiv for dem. Derfor har Passagerpulsen undersøgt danskernes oplevelse med tryghed på stationer.