Gå til hovedindhold

Ankenævnssag: Fik bøde uden at have været i toget

Passager fik både bøde og rykkergebyr uden at have været med toget. Han fortalte DSB, at hans identitet var blevet misbrugt. Men DSB ville ikke droppe klagen. Derfor klagede han til Ankenævnet for bus, tog og metro.

· 10. August 2015

Klagen

Klageren fik en rykker for en kontrolafgift på 750 kroner og et rykkergebyr på 100 kroner, som han påstår, han aldrig har fået. Bøden blev udskrevet, fordi passageren havde vist et HyperCard med foto, som var udløbet mere end et år tidligere, og som var udstedt til klageren.

Klageren ringede til DSB og fik at vide af en medarbejder, at kontrolafgiften var udstedt på strækningen Hvidovre st. – Danshøj st.

Passageren, der havde vist sit Hypercard, havde ikke udfyldt og underskrevet blanketten med data men havde forladt toget på Danshøj station.

På DSBs hjemmeside downloadede klageren en erklæring om, at han ikke havde rejst uden gyldig billet eller kort, som han underskrev og sendte til DSB.

DSB fastholdt både kontrolafgiften og rykkergebyret, fordi der ved kontrollen var blevet forevist et uddannelseskort med navn og billede.

Passageren klagede derfor til Ankenævnet for bus, tog og metro.

Afgørelsen

DSB S-tog skal frafalde kontrolafgiften.

Begrundelsen

DSB skal kunne dokumentere, at kontrolafgiften er udstedt til den rigtige person.

Kontrolafgiften blev kun udskrevet på baggrund af et HyperCard, som viste klagerens billede og fødselsdato.

Passageren blev ikke spurgt nærmere om sine data, og han nægtede at udfylde eller underskrive blanketten med cpr-nummer.

Identitetstyveri kan være vanskeligt for en person at dokumentere, især når der efter klagerens forklaring er tale om tyveri af et gammelt kort, som han ikke har haft grund til melde som stjålet.

Kontrolløren kan normalt fastslå identiteten på baggrund af billedlegitimation, der kan dog være situationer, hvor kontrolløren har grund til at stille kontrolspørgsmål til passageren.

Ankenævnet mener, at der i denne sag var grund til at stille kontrolspørgsmål, da der blev forevist et gammelt HyperCard, som var udløbet 1 år og 4 måneder tidligere.

Kontrolløren kunne heller ikke få en underskrift fra passageren, hvilket ville have gjort det nemmere bagefter at vurdere passagerens identitet.

Ankenævnet mener, at DSB S-tog skal bære risikoen for, at kortets indehaver klager over, at en anden, der ligner ham, blev kontrolleret og udgav sig for at være klageren.

Sagen var for ankenævnet 22. januar 2015.