Ankenævnssag: Fejl på Rejseplanen fik passager til at misse færgen

Klagen

Passageren, som er synshandicappet, skulle rejse med en ledsager København til Ærø med tog og færge på et kursus.

Rejsen havde han bestilt i DSB’s Rejsecenter på Københavns Hovedbanegård, og han fik udstedt en samlet tog- og færgebillet, pladsbilletter og en rejseplan fra rejseplanen.dk efter de ankomst- og afgangstider, som passede ham bedst.

Færgeselskabet havde imidlertid oplyst forkerte afgangstider til Rejseplanen.

Færgen var derfor sejlet fra Svendborg kl. 16.15 og ikke 16.45, som det fremgik af Rejseplanen. Så da passagererne ankom til Svendborg Havn omkring kl. 16.30 - som planlagt - var der ingen færgeafgang før kl. 18.15. De ankom herefter til Ærøskøbing 1 1⁄2 time senere end planlagt.

På hjemrejsen blev de nød til at tage en færge allerede kl. 13.45 i stedet for den planlagte kl. 16.15, da færgen alligevel ikke sejlede på det tidspunkt. Det betød ifølge klageren, at han og ledsageren måtte vente i Nyborg cirka 1 1⁄2 time på toget til København, som de havde pladsbilletter til.

Efter rejsen klagede passageren til DSB og bad om en økonomisk kompensation for de fejl, der var i rejseplanen, som havde gjort, at han var blevet forsinket 1 1⁄2 time hver vej.

DSB afviste klagen, fordi Rejseplanen er privatejet, og derfor ikke har noget med DSB at gøre.

Alle trafikselskaber og færgeselskaber er selv ansvarlig for levering af data til Rejseplanen A/S. DSB svarer, at de tager ansvar for de fejl, der er lagt ind fra DSB, men ikke fra andre selskaber, og de kan derfor ikke give kompensation for de fejloplyste tider fra færgeselskabet.

Afgørelsen

DSB skal betale passageren og ledsageren 150 kroner hver.

Begrundelsen

Billetten, som passageren købte i DSBs Billetsalg, gjaldt en samlet rejse med tog og færge til i alt 391 kroner per person fra København H til Ærøskøbing på Ærø via Nyborg, Hesselager og Svendborg.

Ankenævnet mener, at DSB også agerede på vegne af færgeselskabet ved at sælge en samlet billet til tog og færge.

Klageren kan derfor rette sit krav mod DSB, som så vil kunne søge færgeselskabet om at blive godtgjort.

Passagerer har ikke ret til erstatning, hvis de bliver forsinkede på planlagte tilslutningsrejser med andre transportmidler - hverken ifølge DSB’s rejseregler eller reglerne i EU’s Passagerrettighedsforordning.

Spørgsmålet er så, om DSB efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler skal kompensere klageren.

For at få det, skal klagere eller passageren i dette tilfælde bevise, at der er lidt et tab. I dette tilfælde har passageren ikke lidt noget økonomisk tab, og han har derfor ikke ret til at kræve 782 kroner i erstatning fra DSB.

Ankenævnet vurderer alligevel, at DSB skal kompensere passageren og hans rejseledsager med et afslag, fordi deres rejsetider blev længere, og de måtte forlade kurset før tid.

Kompensationen fastsættes skønsmæssigt til 150 kroner til dem hver, det vil sige 300 kroner i alt.

Sagen var for ankenævnet 4. maj 2015.