Gå til hovedindhold

Undersøgelse: Danskerne, kollektiv transport og grøn omstilling

Hvor tilfreds er danskerne med den kollektive transport, hvor stor betydning har corona haft og hvordan vil de helst transportere sig mere miljøvenligt? Få svar på det og meget mere i denne undersøgelse.

Tilfredsheden stiger - men corona holder danskerne fra bus og tog

48 procent af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med den kollektive transport generelt. Det er en stigning på 3 procentpoint siden foråret 2019.

Coronapandemien og den efterfølgende opfordring til at undgå bus og tog, når det er muligt, har fået danskerne til at bruge den kollekvtive transport mindre. 1 ud af 3 danskere rejser mindre med bus og tog end for et år siden.

Flere vil gerne transportere sig mere miljø- og klimavenligt

6 ud af 10 danskere vil gerne transportere sig mere miljø- og klimavenligt. 7 ud af 10 vil gøre det ved at købe en mere klimavenlig bil, 5 ud af 10 vil cykle mere, mens 3 ud af 10 vil gå eller rejse mere med kollektiv transport.

Danskerne vil dog gerne bruge bus og tog endnu mere, hvis der sker forbedringer. 7 ud af 10 vil bruge den kollektive transport mere, hvis deres forslag til forbedringer bliver gennemført.

De største ønsker til forbedringer er:

  1. Billigere priser
  2. Lettere adgang fra kollektiv transport til bopæl
  3. Hyppigere afgange

2.689 danskere har svaret

Rapporten Danskerne, kollektiv transport og grøn omstilling er lavet af Norstat Danmark for Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.

Rapporten er inddelt i 6 temaer:

  • Danskernes holdning til kollektiv transport
  • Kollektiv transport og Covid-19
  • Danskernes forventning til udvikling i rejsemønstre
  • Ønsker til miljø- og klimavenlig transport
  • Danskernes holdning til bekæmpelse af trængsel
  • Danskernes kendskab til og brug af Sommerpakken
Forsiden af undersøgelsen 'kollektiv transport og grøn omstilling forside'

Undersøgelse: Danskerne, kollektiv transport og grøn omstilling

Læs alle resultaterne i undersøgelsen herunder:

Læs undersøgelsen