Undersøgelse: Årsbillet til kollektiv transport
Østrig har indført en billet, der gælder til al kollektiv transport i et år. Passagerpulsen har undersøgt potentialet for en lignende billet i Danmark.
Baggrunden for at indføre den østrigske klimabillet var dels et ønske om at reducere transportsektorens udledning af CO2 og dels et ønske om at reducere trængsel i og omkring de større byer ved at overflytte bilture til kollektiv transport.
Vores undersøgelse er bygget på 2.005 tilfældigt udvalgte danskere i Norstats webpanel, og formålet er at afdække:
- Interesse: Hvad synes danskerne om en årsbillet til al kollektiv transport?
- Købsintention: Hvor mange vil købe årsbilletten?
- Ændringer i transportadfærd: Vil det få flere til at bruge kollektiv transport og evt. reducere antallet af bilture?
Generel interesse og potentiale for færre bilture
Generelt er der blandt danskerne interesse for og opbakning til den nye årsbillet. Interessen er størst blandt dem, der i forvejen enten benytter kollektiv transport ofte eller af og til samt blandt danskere under 30 år.
Undersøgelsen viser desuden, at 5 % af danskerne, svarende til ca. 220.315 personer, vil reducere brugen af egen bil i hverdagen, hvis en årsbillet indføres.
Download hele undersøgelsen og bliv klogere på resultaterne herunder.

Undersøgelse: Unge og kollektiv transport
Unge benytter kollektiv transport mere end den øvrige befolkning. De er dermed en vigtig kundegruppe, både nu og i fremtiden. Vi har undersøgt unge studerendes brug af samt holdninger og ønsker til kollektiv transport.

Notat: Brug af kollektiv transport om natten
Vi har undersøgt passagererne i hovedstadsområdets brug af kollektiv transport om natten, og hvad der kan få flere passagerer til at tage bus eller tog om natten.

Undersøgelse: Unge og kollektiv transport - forskel på land og by
Unge er en vigtig del af fremtidens kollektive transport. Vi har undersøgt forskellen på de oplevelser og udfordringer, som unge oplever med kollektiv transport i byen og på landet.