Gå til hovedindhold

Om Passagerpulsen

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk er din stemme i den kollektive transport. Vi er en del af Forbrugerrådet Tænk, og arbejder for at skabe de bedste rammer for brugerne af bus, tog og metro.

Fotokredit: Getty Images
Tog kører på skinner gennem grønt landskab

Det arbejder Passagerpulsen for

Passagerpulsen er passagerernes uvildige, uafhængige og troværdige stemme i den kollektive transport. Vi er en del af Forbrugerrådet Tænk, og vi arbejder for en bedre kollektiv transport og for mere klima- og miljøvenlig mobilitet.

Vi kæmper – på vegne af og sammen med alle passagerer – for en kollektiv transport, vi alle kan stole på.

Vi arbejder blandt andet for:

  • overskuelige billettyper og priser,
  • færre forsinkelser,
  • god information,
  • bedre tilgængelighed
  • for at det er nemt at få sine rettigheder opfyldt og
  • at vores rejse hænger sammen på tværs af transportformer.

Sådan arbejder Passagerpulsen

Passagererne skal være i centrum for udviklingen af den kollektive transport. Derfor har Passagerpulsens sekretariat i samarbejde med regioner og trafikselskaber oprettet fem regionale passagerråd, hvor repræsentanter fra forskellige passagergrupper kan komme til orde.

Passagerpulsen har en unik viden, fordi vi lytter til passagererne. Vi indsamler viden og laver undersøgelser på tværs af transportformer, selskaber og geografi. Alt sammen med udgangspunkt i passagerernes samlede rejse, deres ønsker, behov og rettigheder.

Vores viden bruger vi til at give passagererne en stærk stemme i den offentlige debat om bedre bus og tog.

Undersøgelserne laver vi løbende om relevante temaer og tendenser, og besvarelserne fra vores Passagerpanel giver brugbare data om passagerernes oplevelser, ønsker og behov. Passageragenterne giver med deres indmeldinger et unikt indblik i, hvad de ser og hører på perronen eller i bussen.

Passagerpulsen er via Forbrugerrådet Tænk også repræsentant i Ankenævnet for bus, tog og metro, og vi laver høringssvar med udgangspunkt i vores viden om passagererne.

Læs mere