Bliv passageragent
Vi har brug for din hjælp til at undersøge bus, tog og metro. Som passageragent kan du være med til at finde og løse udfordringer i den kollektive transport.
Passageragenterne er frivillige passagerer, som deltager i Passagerpulsens undersøgelser.
Agenterne bruger vi i de undersøgelser, hvor vi har brug for at have øjne og ører i bus, tog, metro, eller letbane. Det kan også være undersøgelser, hvor udvalgte funktioner og services skal testes.
Passageragentens opgaver
Alle kan melde sig som Passageragent. Det er vigtigt, at du jævnligt rejser med den kollektive transport, og det er en fordel, hvis du har en smartphone.
Du vil blive inviteret til at hjælpe os med en undersøgelse en gang om måneden eller hver anden måned.
Opgaverne kan være at:
- tage et foto på stoppestedet/stationen
- holde øje med noget hver dag i en periode – forsinkelser eller lignende
- svare på spørgsmål, om den rejse du er i gang med
- deltage i fokusgruppemøder
Spørgsmål om at være passageragent
-
Som passageragent skal du have lyst til at hjælpe os med små opgaver, blandt andet i bus, tog og metro, hvor du normalt rejser eller pendler.
Det er en fordel, hvis du bruger den kollektive transport jævnligt. Men det er også muligt at være agent, hvis du kun rejser engang imellem.
Tidsmæssigt behøver agentarbejdet ikke at fylde meget. Opgaven vil typisk ikke tage mere end 10 minutter at løse, og den kan for eksempel bestå af at holde øje med noget bestemt, når du rejser, og derefter udfylde et kort spørgeskema.
Tilbagemeldingerne kan du lave før, under eller efter rejsen.
-
Passagerpulsen sender dig løbende opgaver, som vi beder dig besvare.
Opgaverne kan for eksempel være:
- Tag et billede af perronen eller dit stoppested for at se, om der er ryddet sne
- Tjek, om der er adgang til et toilet, eller om der er rent i bussen eller toget
- Læg mærke til forsinkelser over en længere periode
-
Passagerpulsen sender dig en mail, når vi starter en ny undersøgelse.
Smartphones er en fordel i agentarbejdet, da du lynhurtigt kan sende et billede eller besvare et spørgeskema. Men du kan sagtens være agent, selvom du ikke har en smartphone, hvis du kan komme på nettet på en anden måde.
-
Som passageragent får du:
- indflydelse på passagerernes stemme i den kollektive transport
- en mail hver tredje måned med opdateringer om, hvad den viden, du har været med til at skabe, er blevet brugt til
- en mindre gave en gang om året, som tak for hjælpen
Bliv passageragent
Vil du bidrage til vores undersøgelser og være med til at arbejde for en bedre kollektive transport?