Fejl i prisen på Rejsekort? Sådan gør du
Du kan komme til at betale for meget for turen med dit Rejsekort, fordi systemet har registreret forkert zone. Sådan tjekker du, om du er blevet snydt.
Fejl på Rejsekortstandere
Du kan opleve fejl i priserne for busrejser betalt med Rejsekortet. Det skyldes en manuel betjeningsfejl i rejsekortudstyret i busserne.
Problemet med overpriser også kan ske i toget, hvis kontrollørernes terminaler ikke er indstillet korrekt.
Movia og Nordjyllands Trafikselskab offentliggør en liste over de busser, hvor de har fået indberetninger om fejl.
Opdager du, at du har betalt for meget for din rejse på grund af fejl, kan du få pengene refunderet af Rejsekort Kundecenter.
Undgå at blive snydt
-
Kører du den samme tur på samme tidspunkt hver dag, så tjek om beløbet ændrer sig på rejsekortstanderen, når du tjekker ud af bussen. Betaler du pludselig en anden pris for rejsen, end du plejer, kan det skyldes en fejl med rejsekortet i den bus, som du kører med. Vær også opmærksom i toget, hvor kontrollørens terminal til at tjekke dit rejsekort kan være forkert indstillet.
-
Du kan tjekke om din bus- eller togtur har kostet mere, end den burde, i din rejseoversigt på Rejsekortets hjemmeside. Kig særligt efter, om der står et busstoppested eller en station, som du ikke har været på, eller om beløbet for den samme rejse pludselig ændrer sig. Du kan tjekke rejseoversigten 13 måneder tilbage i tiden.
Du finder din rejseoversigt i selvbetjeningen på Rejsekort.dk
Du kan også tjekke din rejseoversigt i en af rejsekortets automater. Her kan du dog kun se dine seneste rejser.
-
Hvis du har mistanke om, at du er blevet snydt, skal du kontakte Rejsekort Kundecenter på 7011 3333. Det er trafikselskaberne, der driver Rejsekort Kundecenter. Hvis du har betalt for meget for din rejse, vil de hjælpe med at betale pengene tilbage.
Rejsekort: Er det altid billigst?
Rejsekortet giver dig altid den billigste rejse med bus, tog, metro og letbane. Eller gør det? Få svaret her.
Rejsekort: Hvilken type skal du vælge?
Rejsekortet kan du få i 5 forskellige typer. Er du i tvivl om, hvilket du skal vælge? Læs om de forskellige typer kort, og se hvilket et der passer bedst til dig.
Rejsekort: Sådan checker du flere ind
Rejser du sammen med andre, eller skal du have din cykel med i bus, tog eller metro? Så kan du checke dem ind på dit rejsekort. Se hvordan her.