Forsinkelser: Sne på sporet

9. december 2016

Når sneen kommer lægger den sig tungt på skinnerne og skaber forsinkelser i togtrafikken. Passagerpulsen har spurgt DSB og Banedanmark, hvordan de forbereder sig på sneen. Du får her 5 hurtige spørgsmål og svar om snefald og togdrift.

Forsinkelser: Sne på sporet

Forsinkelser: Sne på sporet
Foto: Lars Horn

Hvorfor er sne et problem på skinnerne?

Vintervejret er primært en udfordring for sporskifterne.

Når togene kører gennem sporskifterne, sker det, at der ryger op til 15 kilo tunge isklumper ned i sporskiftet, og derfor smelter de ikke lige med det samme, selv om godt 2300 af de 3732 sporskifter på det statslige jernbanenet er opvarmede.

Stærk snefygning kan også være medvirkende til, at et sporskifte ikke kan betjenes. Når sporskifter ikke kan betjenes giver det udfordringer for togdriften, og det kan være nødvendigt at reducere i driften.

Alle tog kører med en lille sneplov foran, og de kan klare langt de fleste situationer, så længe snemængderne er begrænsede.

Kommer der store mængder sne, lejer Banedanmark lokomotiver til snerydning. Enten foretager de en "strækningsgennemkørsel", eller de bliver sat ind de steder, hvor der er særlig meget sne.

Ved meget store mængder sne på over 70 centimeter kan Banedanmark indsætte fire store sneplove, der er placeret i henholdsvis Roskilde, Langå, Struer og Odense

Store fald i temperaturen på forholdsvis kort tid kan også betyde, at der kommer brud på skinnerne. Bruddet opstår på grund af store spændinger, der trækker i sporene.

Hvad gør DSB og Banedanmark for at forberede sig og undgå forsinkelser?

Banedanmark og DSB sikrer, at trapper, perroner og forpladser ikke er glatte, sporskifterne og sporskiftevarmen er efterset, og der er et beredskab klar til at fjerne sne og is fra sporskifterne.

Dertil er der helt faste planer for, hvordan trafikken skal afvikles, hvis vinteren nogle dage bliver så streng, at det er nødvendigt at aflyse tog på grund af vejret. 

DSB sætter gule poser på togenes koblinger, der gør, at de ikke overiser, og DSB benytter et afisningsanlæg, der sprøjter frostvæske på S-togene, så sneen ikke klæber til undervognen.

Banedanmark udfører et stort forebyggende arbejde, inden vinteren kommer, for at reducere risikoen for skinnebrud.

Hele jernbanenettet bliver om foråret kørt igennem med målevogn for at finde revner i skinnerne, og disse bliver så repareret, så brud på skinnerne bedre kan undgås.

Hvilke strækninger og uger om året er hårdest ramt?

Det er ikke til at sige, for det afhænger af, hvor og hvornår sneen og frosten sætter ind – og hvor hård vinteren bliver.

Banedanmarks almindelige vinterberedskab er etableret i perioden fra 15. oktober til 15. april, og når vejrsituationen gør det nødvendigt, etableres et særligt vinterberedskab. 

Her vil der på de daglige trafikmøder blandt andet blive truffet beslutning om, hvorvidt der skal køre færre tog end normalt. Og ændringerne i trafikken vil blive varslet senest dagen i forvejen, så passagererne kan nå at ændre deres rejseplaner.

Hvor mange forsinkelser kan passagererne vente?

Selv om Banedanmark og DSB er godt forberedt, kan det ikke undgås, at der kommer forsinkelser, men det er mængden af sne og frost, der er den afgørende faktor for, hvor mange tog der bliver forsinkede eller aflyst på grund af vejret.

De seneste år har der været meget milde vintre, og det har givet under 1000 forsinkede tog i perioden november-marts på grund af vejret – set i forhold til, at der hver dag kører omkring 3000 tog på det statslige jernbanenet. Til sammenligning var der mellem 8000 og 9000 forsinkede tog i de to hårde vintre 2009/2010 og 2010/2011.

Dækker rejsetidsgarantien forsinkelser på grund af sne på sporene?

Ja, den gør. Har du købt en almindelige billet gælder Basis Rejsetidsgarantien ved 30 minutters forsinkelse og derover, og for pendlerne gælder den sædvanlige Pendler Rejsetidsgaranti.

Læs mere om vinterberedskabet på Banedanmarks hjemmeside

Se hvordan DSB forbereder sig på DSBs hjemmeside

Kilde: Banedanmark og DSB