Blog: Hvorfor skal jeg straffes, fordi jeg ikke vil bruge en digital billet?

21. januar 2019

Mino Kosmadaki har ikke lyst til at bruge apps eller rejsekortet til at betale for sin tur med bus eller tog. Men det bliver sværere og sværere at undgå.

blog-hvorfor-skal-jeg-straffes-fordi-jeg-ikke-vil-bruge-en-digital-billet830x400.png

blog-hvorfor-skal-jeg-straffes-fordi-jeg-ikke-vil-bruge-en-digital-billet
Foto: Getty Images

Jeg er vred. Jeg er decideret rasende. For over et år siden lagde jeg mit Rejsekort på hylden og accepterede, at jeg måtte betale mig fra det. Kortet var en økonomisk upålidelighed og en unødvendig stressfaktor. Det var ikke pengene værd.

At betale kontant er ikke en god løsning. Det er en ret dyr løsning, men det kan jeg kompensere for ved at rejse det mindre. Jeg har ikke lyst til, at trafikselskaberne skal have adgang til min mobiltelefon og mit kreditkort.

Pappendlerkortet forsvinder

Nu nedlægger de pendlerkortet i pap. For mig at se, er der ingen grund til det, andet end at de vil have os til at bruge rejsekortet. Der kan ikke være besparelser at hente, for det er den samme maskine, der printer kontantbilletterne.

For selskaberne har Rejsekort den fordel, at de kan se, præcis hvor mange passagerer de hver især har. Men der findes andre, smartere måder at finde ud af det på, som ikke overlader en stor del af arbejdet til passagererne.

Men nej. I stedet vælger selskaberne at sætte ringe op passagererne skal springe igennem, give dem mere ansvar og øge kvoten af syndere kontrollanterne skal udstede afgifter til dagligt.

For mig betyder det at jeg er gået fra at have et Rejsekort, jeg betalte mig fra ikke at bruge, til nu at have et Rejsekort Pendlerkort, jeg aktivt prøver at undgå at bruge. Det er ikke en forbedring.

I det hele taget virker det til, at man med Takst Sjælland har prøvet at straffe alle, mest muligt, oftest muligt, hvis de vælger de digitale løsninger fra.

Digitalt bøvl sparer ikke tid

Det plejede at være simpelt. Jeg købte en billet og ventede med at aktivere den, til jeg skulle bruge den.

I dag kan jeg aktivere en billet med femogtyve minutters varighed flere dage før, jeg ved, hvad tid jeg får fri fra arbejde. Men en billet med fireogtyve timers varighed gælder fra det sekund, jeg langer hundredehalvtreds kroner i mønter over disken. For mange forhandlere tager ikke imod sedler.

I dag kan jeg vente op til tyve minutter på en bus, jeg ikke skal med, for at købe en billet til metroen, der kører hvert tredje minut.

I dag kan jeg risikere, at den billet jeg prøver at købe fra grænsen af min pendlerzone skriver ”via” og trækker mig direkte tilbage igennem den.

Tillægszoner til mit pendlerkort skal printes individuelt, hvis jeg ikke vil have ”1-zone til X passager” printet på den, og derved sikre mig, at jeg har betalt den rigtige pris for en anden service, end den jeg har prøvet at bestille.

I dag skal jeg kende alle stationsnavnene liggende lige udenfor mit pendlerområde, hvis jeg vil købe billet derfra.

Min oplevelse er at de digitale løsninger er bygget efter en besværlig "betal først – arbejd for at få den rigtige pris bagefter"-model. Det er ikke alle passagerer, der er villige til at accepterer sådan en løsning, og så må selskaberne i stedet besværliggøre og fordyre de analoge løsninger, for at få de digitale til at fremstå bedre.

Skrevet af

mino

Mino Kosmadaki

Mino har et fragmenteret arbejdsliv, der kræver at han tager både bus, tog og metro fra sit hjem i København til enten Frederiksberg, Glostrup, Virum, Lyngby, Kastrup eller Hellerup alt efter hvem af hans arbejdsgivere, han møder ind hos.