Rabatter på pensionist-billetter i bus, tog og metro

20. november 2015

Pensionister og ældre har mulighed for at få rabatter og specielle billetter på udvalgte rejser med kollektiv transport. Passagerpulsen guider dig her til trafikselskabernes forskellige tilbud til ældre over 65, pensionister og førtidspensionister, som rejser med bus, tog eller metro.

Kontantbilletter og klippekort

Rabatterne på kontantbilletter og klippekort for ældre og pensionister er de fleste steder i landet fjernet. Tanken er, at du i stedet skal købe et pensionistrejsekort.

Rejser du med Bornholms Trafikselskab (BAT) eller Nordjyllands Trafikselskab, kan du stadig købe kontantbilletter til halv pris ligesom en børnebillet. I Nordjyllands Trafikselskab gælder priserne også for deres mobilbilletter.

Midttrafik og BAT tilbyder også klippekort med rabat til ældre og pensionister.

Se priserne for pensionister og ældre på BATs hjemmeside

Læs mere om reglerne for pensionistbilletter på Midttrafiks hjemmeside

Se priserne for pensionister på Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside  

Rejsekort til pensionister

Pensionist-rejsekortet er til dig, der er fyldt 65 eller er førtidspensionist. Kortet giver dig mulighed for at få rabat på dine rejser på bestemte tidspunkter i løbet af dagen.

Rejsekortet koster 50 kroner, og det er personligt, så du kan ikke låne det ud. Du kan til gengæld godt checke flere passagerer ind på dit kort.

Rejser du uden for myldretiden, får du 20 % rabat på din billetpris.

Se rabatperioderne for et pensionist-rejsekort på Rejsekortets hjemmeside

Læs mere om kortet, og hvordan du bestiller det på Rejsekortets hjemmeside

Periodekort

Rejser du med bus, tog eller metro stort set dagligt, kan du overveje et periodekort. Kortet er gyldigt i minimum 30 dage af gangen, og skal bestilles hos dit lokale trafikselskab.

Prisen på periodekortet er forskellig fra trafikselskab til trafikselskab, men du  sparer cirka 50 % i forhold til et almindeligt periodekort. Nogle steder skal du købe kortet på trafikselskabets hjemmeside, og andre steder kan du købe det i et salgssted. Se mere på trafikselskabernes egne hjemmesider.

Pensionister i Hovedstadsområdet og Vestsjælland kan kun købe periodekort til enten 3 eller alle zoner, og det gælder kun 3 måneder af gangen. Bor du på Bornholm kan du købe enten et periodekort eller et månedskort.

Find reglerne på Sjælland på DOTs hjemmeside

Se regler og priser for Fynbus' pensionist-periodekort

Se prisen for et periodekort hos Nordjyllands Trafikselskab

Sådan er priserne og reglerne for pensionist-periodekort hos Midttrafik

Læs Sydtrafiks priser på sydtrafik.dk

Læs om forskellen på periodekort og månedskort på bat.dk

65-billetter

DSB og Arriva sælger de såkaldte 65-billetter til dig, der er over 65 år eller førtidspensionist.

Billetten giver dig op til 50 % rabat på rejser, der krydser en takstgrænse. 

Læs mere om 65-billetten på DSBs hjemmeside

Læs mere om Arrivas 65-billetter

Kvikkort

Fynboer, der kun en gang imellem rejser med kollektiv transport, kan købe et Kvikkort.

Pensionister, efterlønnere og førtidspensionister får 60 % i rabat på billetprisen,  når de rejser uden for myldretiden på Kvikkortet. Det vil sige, mellem klokken 9.00-13.00 og 17.00-24.00 samt i hele weekenden.

Kvikkortet er dog på vej til at blive udfaset, fordi Fynbus i stedet indfører rejsekortet.

Læs mere om priser og regler for Kvikkortet

Læs mere om overgangen til rejsekort på Fynbus' hjemmeside

Få Passagerpulsens nyhedsbrev

Rejser du med bus, tog eller metro? Så kan du få Passagerpulsens guider og gode råd til dine rettigheder som passager leveret direkte i din indbakke.

Du bliver også holdt opdateret om vores seneste undersøgelser af den kollektive transport.

Tilmeld dig Passagerpulsens nyhedsbrev her – det udkommer ca. 1-2 gang om måneden.

Tilmeld

Kommentarer

Clausrz@outlook.com

Godt arbejde ;)

Tilføj kommentar

Din e-mail bliver kun set af Passagerpulsen, når vi godkender din kommentar.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.