Metode: Sådan har vi undersøgt passagerernes tilfredshed

13. juni 2017

De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser viser, hvor tilfredse passagererne er med togrejsen. Sådan indsamler vi svarene til undersøgelsen.

Spørgeskema til passagererne

Undersøgelsen De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser bliver udgivet 2 gange om året. Passagererne har hele året mulighed for at svare på et papirspørgeskema.

Spørgeskemaet får du i toget for DSB Fjern- og Regionaltog, Arriva og Nordjyske Jernbaner. For DSB S-tog og Metro sker det på perronerne. Skemaerne bliver uddelt på hverdage og i weekender fra klokken 6-23 fordelt i hele landet.

Når du returnerer dit spørgeskema, bliver det godkendt, hvis du har svaret på 2/3 af skemaet, og din rejse giver mening.

Læs mere om selve metoden ved at downloade PDF.

PDF-ikon pdf (4.02 MB)