Undersøgelse: Så tilfredse er brugerne med rejsekortet

2. marts 2017

Rejsekortbrugerne er mere tilfredse med kortet, men information og overblik over priserne halter. Det viser Passagerpulsens sammenligning af Rejsekort A/S’ egne undersøgelser fra 2013 til 2016.

rejsekort undersøgelse

Undersøgelse: Så tilfredse er brugerne med rejsekortet
Foto: Passagerpulsen

Rejsekortbrugerne er mere tilfredse med rejsekortet

Passagerpulsen har sammenlignet Rejsekortets egne kundetilfredshedsundersøgelser fra 2013 til 2016. Undersøgelsen er lavet af Epinion på vegne af Rejsekortet, og de har spurgt passagererne, der bruger rejsekortet, hvad de synes.

Tilfredsheden med rejsekortet er blevet større alt i alt:

  • 60 % af dem, der bruger rejsekort, er tilfredse med rejsekortet alt i alt. Det er 5 % flere end i 2015.
  • Knap 3 ud af 4 synes, at rejsekortet gør det lettere at rejse med kollektiv transport.
  • 2 ud af 3 er tilfredse med muligheden for at tanke sit rejsekort op.

Rejsekortet har plads til forbedringer

Passagerer, der rejser med rejsekort, er stadig ikke tilfredse med mulighederne for blandt andet at få overblik og information om rejsekortet.

Kun 18 % af rejsekortbrugerne er tilfredse med muligheden for at få overblik over priser på forskellige rejser med rejsekortet. Passagererne bør ellers altid kunne finde let tilgængelig information om rejsekortet.

Antallet af passagerer, der synes, det er nemt at finde information på rejsekortets hjemmeside om, hvordan de bruger kortet, er også faldet. Kun 3 ud af 10 er tilfredse.

Download sammenligningen af Rejsekortets kundeundersøgelser og se, hvad Passagerpulsen anbefaler.

PDF-ikon pdf (1.49 MB)

Tidligere sammenligninger af rejsekort kundeundersøgelse

Kundernes tilfredshed med rejsekort 2012-2015

Passagerpulsen sammenligner rejsekortets kundeundersøgelser og ser, hvordan udviklingen har været gennem årene.

Download undersøgelsen fra 2015

Kundernes tilfredshed med rejsekort 2012-2014

2014 var første år, hvor Passagerpulsen sammenlignede rejsekortets kundeundersøgelser.

Download undersøgelsen fra 2014