Sådan klager du over din rejse

22. juni 2017

Oplever du noget i bus eller tog, som du er utilfreds over, kan du klage. Men hvad kan du klage over, og hvem skal du klage til? Få svaret her

Klage til trafikselskab

Sådan klager du over din rejse
Foto:Getty images

Klag over din rejse

Kontrolafgifter, manglende udbetaling af rejsetidsgaranti eller fejl på rejsekort-automaterne. Har du haft en dårlig oplevelse i bus, tog eller metro, kan du klage til det tog- eller busselskab, du har rejst med.

Klager over rejsekortet skal du sende til Rejsekort Kundeservice. Handler din klage om én kontrolafgift, skal du i stedet klage til selskabet, som har givet dig den.

Klag altid skriftligt. Så har du dokumentation for, at du har klaget. Det er en god idé, at du skriver præcist, hvornår og hvor oplevelsen fandt sted.

Ankenævnet kan også hjælpe dig

Afviser trafikselskabet din klage, eller får du ikke et tilfredsstillende svar, kan du sende klagen videre til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro er en privat klageinstans, som behandler klager fra passagerer i bus, tog eller metro. Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk sidder med i Ankenævnet for passagererne.

Hjælp hos Ankenævnet får du først, når du har sendt en skriftlig klage til trafikselskabet.

Sådan klager du til Ankenævnet for bus, tog og metro

Kontakt DSB's kundeambassadør

Har du klaget over en oplevelse i et DSB-tog, hvor du ikke er enig i deres svar? Så har du også mulighed for at sende klagen videre til DSB’s kundeambassadør.

DSB's kundeambassadør er ansat til at sørge for, at du får den service, du forventer, og har ret til hos DSB.

Kundeambassadørens afgørelse i din sag kan betyde, at DSB ændrer deres regler og processer eller forbedrer den information, DSB giver til passagererne.

Kontakt DSB's kundeambassadør

Sådan klager du til trafikselskaberne

Arriva

Klager til Arriva sender du enten med posten, på mail eller på Arrivas hjemmeside.

Mailadressen er: kontrolafgift.tog@arriva.dk

Arrivas adresse er: Arriva Tog, Drewsensvej 1, 8600 Silkeborg

Klag over din rejse på Arriva.dk

 

DSB

Rejser du med DSB, skal du klage til DSB Kundecenter. Det gør du enten på DSB’s hjemmeside eller ved at sende et brev.

Brevet sender du til: DSB Kundeservice, Postboks 363 2630 Taastrup

Klag over din rejse på dsb.dk

 

Fynbus

Klager til Fynbus sender du enten på mail eller på Fynbus’ hjemmeside.

Fynbus’ mailadresse er: fynbus@fynbus.dk

Udfyld klageformularen på Fynbus' hjemmeside

 

Metro

Klager du over en oplevelse i metroen, skal du klage til Metro Kundeservice. Det gør du på metroens hjemmeside.

Send din klage til metroen

Midttrafik

Klager du over en rejse med Midttrafik, skal du klage på deres hjemmeside.

Send din klage til Midttrafik

Movia

Klager til Movia, skal du sende online.

Udfyld Movias klageformular

Nordjyllands Trafikselskab

Klager du over en rejse med Nordjyllands Trafikselskab, skal du sende klagen via Ris og Ros på deres hjemmeside

Klag over din rejse med Nordjyllands Trafikselskab

Rejsekortet

Klager over Rejsekortet skal du sende til Rejsekort Kundecenter

Sådan behandler Rejsekort Kundecenter din klage

Sydtrafik

Klager til Sydtrafik, skal du sende via Ris og Ros på deres hjemmeside.

Udfyld Sydtrafiks kontaktformular med din klage

Få Passagerpulsens nyhedsbrev

Rejser du med bus, tog og metro? Få guider og gode råd til dine rettigheder leveret direkte i din indbakke.

Du får også vores nyeste undersøgelser af offentlig transport.

Tilmeld dig Passagerpulsens nyhedsbrev her – det udkommer ca. 1-2 gang om måneden.

Tilmeld