Rabatter på pensionist-billetter i bus, tog og metro

19. september 2017

Pensionister og ældre har mulighed for rabatter og specielle billetter til bus, tog eller metro. Se trafikselskabernes tilbud til ældre over 65, pensionister og førtidspensionister.

Kontantbilletter og klippekort

Rabatterne på kontantbilletter og klippekort for ældre og pensionister er de fleste steder i landet fjernet. Tanken er, at du i stedet skal købe et pensionistrejsekort.

Rejser du med Bornholms Trafikselskab (BAT) eller Nordjyllands Trafikselskab, kan du stadig købe kontantbilletter til halv pris. I Nordjyllands Trafikselskab gælder priserne også for deres mobilbilletter.

BAT tilbyder også klippekort med rabat til ældre og pensionister.

Se priserne for pensionister og ældre på BATs hjemmeside

Se priserne for pensionister på Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside  

Rejsekort til pensionister

Pensionist-rejsekortet er til dig, der er fyldt 65 eller er førtidspensionist. Kortet giver dig mulighed for at få rabat på dine rejser på bestemte tidspunkter i løbet af dagen.

Rejsekortet koster 50 kroner, og det er personligt, så du kan ikke låne det ud. Du kan til gengæld godt checke flere passagerer ind på dit kort.

Rejser du uden for myldretiden, får du 20 % rabat på din billetpris.

Se rabatperioderne for et pensionist-rejsekort på Rejsekortets hjemmeside

Læs mere om kortet, og hvordan du bestiller det på Rejsekortets hjemmeside

Periodekort

Rejser du med bus, tog eller metro mindst 4 gange om ugen, kan du overveje et periodekort. Kortet er gyldigt i minimum 30 dage af gangen, og skal bestilles hos dit lokale trafikselskab.

Prisen på periodekortet er forskellig fra trafikselskab til trafikselskab, men du  sparer cirka 50 % i forhold til et almindeligt periodekort. Nogle steder skal du købe kortet på trafikselskabets hjemmeside, og andre steder kan du købe det i et salgssted. Se mere på trafikselskabernes egne hjemmesider.

Pensionister i Hovedstadsområdet og Vestsjælland kan kun købe periodekort til enten 3 eller alle zoner, og det gælder kun 3 måneder af gangen. Bor du på Bornholm kan du købe enten et periodekort eller et månedskort.

Find reglerne på Sjælland på DOTs hjemmeside

Se regler og priser for Fynbus' pensionist-periodekort

Se prisen for et periodekort hos Nordjyllands Trafikselskab

Sådan er priserne og reglerne for pensionist-periodekort hos Midttrafik

Læs Sydtrafiks priser på sydtrafik.dk

Læs om forskellen på periodekort og månedskort på bat.dk

65-billetter

DSB og Arriva sælger de såkaldte 65-billetter til dig, der er over 65 år eller førtidspensionist.

Billetten giver dig op til 50 % rabat på rejser, der krydser en takstgrænse. 

Læs mere om 65-billetten på DSBs hjemmeside

Læs mere om Arrivas 65-billetter

Få Passagerpulsens nyhedsbrev

Rejser du med bus, tog og metro? Få guider og gode råd til dine rettigheder leveret direkte i din indbakke.

Du får også vores nyeste undersøgelser af offentlig transport.

Tilmeld dig Passagerpulsens nyhedsbrev her – det udkommer ca. 1-2 gang om måneden.

Tilmeld