Deltag i Passagerpanelet

Ønsker du at være med til at forbedre forholdene for passagererne i bus, tog og metro? Tilmeld dig passagerpanelet og vær med i Passagerpulsens undersøgelser.

Deltag i Passagerpanelet

Indtast din e-mailadresse og tilmeld dig Passagerpanelet.

deltag-i-passagerpanel

Kvinde sidder og taster på en tablet i toget
Foto: Getty Images

Hvad vil det sige at være med i Passagerpanelet?

Deltager i Passagerpanelet bliver inviteret til at deltage i en undersøgelse via internettet ca. hver 2. måned.  På den måde bidrager du til, at Passagerpulsen kan indsamle vigtig viden om, hvad der kan gøre den kollektive transport bedre.

Du få med andre ord mulighed for at give netop din mening til kende og blive hørt.

Hvorfor er jeg vigtig?

Resultaterne af undersøgelserne indgår i den løbende dialog med trafikselskaber og politikere, og dine svar har betydning for, hvilke beslutninger, der træffes omkring fremtidens kollektive transport i Danmark.

Hvem kan være med?

Deltagere i panelet skal være fyldt 15 år. Du skal have lyst til at besvare et spørgeskema på internettet en gang i mellem, og du skal derfor have en e-mailadresse og adgang til internettet.

Typiske spørgsmål om Passagerpanelet

Hvordan kommer jeg i gang?

Ønsker du at være med i Passagerpanelet, skal du udfylde din e-mailadresse øverst på denne side og trykke tilmeld.

Du bliver bagefter sendt over til en side i Passagerpanelets analyseunivers, hvor du skal udfylde dine baggrundsoplysninger, som vi bruger i de kommende undersøgelser.

Afhængig af, hvornår du har tilmeldt dig panelet, kan der kan gå noget tid, inden du hører fra os første gang.

Tilmeldingen tager ca. 5 minutter, og så er du i gang!

Hvor mange spørgeskemaer modtager jeg om året?

Antallet af spørgeskemaer afhænger af den enkelte målgruppe for hver undersøgelse.

Du får en invitation ca. 6-12 gange om året, men du bestemmer selv, om du vil svare på spørgsmålene i skemaet.
 

Hvornår skal jeg besvare spørgeskemaet?

Svar helst på spørgeskemaet med det samme, så er du sikker på, at vi får din mening med.

Spørgeskemaet bliver sendt til flere personer, end vi har behov for besvarelser fra, så svarer du ikke på spørgeskemaet pga. ferie, sygdom eller lignende, får andre muligheden.

Undersøgelsen bliver lukket, når vi har opnået et tilstrækkeligt antal besvarelser.

Hvordan opbevares mine personlige data?

Personlige data er opbevaret i en særskilt database, der er placeret på en server hos vores panelleverandør Rambøll. Få mennesker har adgang til databasen.

Dine personlige data er ikke tilgængelige for andre. Data bliver aldrig videregivet til personer eller organisationer uden for Passagerpulsen.

Målet er at sikre den højeste kvalitet i vores undersøgelse og at overholde den gældende lovgivning inden for persondataopbevaring. Vi er i dialog med Datatilsynet, så vi sikrer, at vores praksis for paneldata lever op til lovgivningen.

Læs om Datatilsynets regler på deres hjemmeside

Bliver jeg aflønnet som deltager i Passagerpanelet?

Passagerpanelet er ikke kommercielt.

Deltagerne i panelet er frivillige og dermed ulønnede. Du er med til at bidrage med vigtig viden, som bliver brugt til at lave forbedringer til gavn for passagererne i bus, tog og metro.

Resultaterne af de undersøgelser, du deltager i, bliver løbende offentliggjort på Passagerpulsens hjemmeside.

Hvordan melder jeg mig ud?

Du kan til hver en tid melde dig ud af panelet igen ved at sende en mail til afmeld-panel@fbr.dk

Husk at bruge den samme mailadresse, som da du meldte dig ind.

Følg Passagerpulsen på Facebook

Har du tænkt over, hvordan vi får en bedre kollektiv transport? Følg Passagerpulsen på Facebook og hold dig opdateret om forholdene for passagererne i bus, tog og metro.

Jo flere vi er, desto større indflydelse har vi.

Følg os på Facebook