Rejsekort: Sådan bruger du Check udvej appen

10. februar 2017

Glemmer du at checke ud med dit rejsekort, kan du gøre det med appen Check udvej. Læs her, hvordan appen virker og reglerne for at checke ud med den.

Hvad er Check udvej?

Check udvej er en app, du kan bruge til at checke ud med dit rejsekort, hvis du enten glemmer at checke ud, eller hvis kortlæseren ikke virker.

Appen kan du bruge på smartphone, iPhone eller rejsekortets hjemmeside.

Log ind foregår med NemID for at sikre, at det kun er dig, der indmelder et check ud på dit rejsekort.

Hvordan virker Check udvej?

Vælg mellem 2 muligheder for, hvorfor du ikke fik checket ud:

  • Glemt check ud, når du selv glemmer at checke ud.

  • Forhindret check ud, når kortlæseren på stationen eller bussen ikke virker.

Hvordan beregner Check udvej prisen?

Når du har indmeldt et check ud, udregner rejsekortet din pris. Prisen beregnes på samme måde, som hvis du checkede ud på en rejsekortstander. Både rejsens længde, tid og rabattrin tæller med.

Rejsekortets afgørelse får du med mail. Du kan enten vælge at afvise prisen eller godkende den.

Godkender du prisen, bliver forskellen mellem forudbetalingen for din rejse og rejsens pris udlignet, næste gang du bruger dit rejsekort.

Afviser du prisen, bliver den annulleret, og din rejse vil fortsat være uafsluttet og koste forudbetalingen. Du risikerer desuden at få en advarsel om manglende check ud. 

Svarer du ikke inden 8 dage, ser rejsekortet afgørelsen som godkendt.

Se en trin-for-trin guide til, hvordan du bruger Check udvej på rejsekort.dk

Hvor længe efter rejsen kan jeg checke ud?

Checker du ikke ud, kan du nå det op til 5 dage efter, at du checkede ind.

Fra din indmelding er sendt af sted, kan der gå op til 5 dage, før du får et svar fra rejsekortet.

Rejsekortet gennemgår dagligt de rejser, som ikke er blevet korrekt afsluttet med check ud.

Er du tilmeldt Check udvej appen, og har glemt at checke ud, får du besked om, at du har glemt at checke ud. Derefter kan du indmelde det med appen.

Kan jeg checke ud efter 5 dage?

Rejsekort kan ikke checkes ud efter 5 dage, og du mister forudbetalingen.

Hvor tit kan jeg bruge appen?

Du kan checke ud med appen op til 12 gange på et år. 

Får jeg stadig rabat på min rejse?

Rabatter optjenes ikke ved brug af Check udvej.

Kan jeg dele appen med andre?

Nej, Check udvej appen er personlig, og kan kun bruges af dig.

Relaterede artikler

Rejsekort: hvilken type skal du vælge?

Rejsekort: Hvilken type skal du vælge?

Rejsekortstander til at checke flere ind med tog i baggrunden

Rejsekort: Sådan checker du flere ind

Rejsekortstander med teksten check ud

Spærret rejsekort: Sådan gør du