Digitale klippekort: Her er reglerne

25. januar 2017

Pap-klippekort er udfaset i næsten hele landet, og flere selskaber har erstattet dem med digitale klippekort. Men hvordan virker de? Læs her, og få styr på reglerne for selskabernes forskellige digitale klippekort. 

Kend de forskellige regler

Reglerne for de digitale klippekort er forskellig fra selskab til selskab. Der er blandt andet forskel på:

  • Prisen på klippekort i forhold til en enkeltbillet og rejsekortet.
  • Gyldighed.
  • Refusion af ubrugte digitale klip.

Få penge tilbage for pap-klippekort

Pap-klippekort som du ikke har fået brugt, kan du stadig få refunderet.

Sådan får du penge tilbage for dit klippekort

Læs om de digitale klippekort under de forskellige trafikselskaber

Trafikselskabernes digitale klippekort

DSB

DSB har indført digitale 10-turskort, som du kan købe på deres app til smartphone. Brug af papklippekort stoppede 15.januar 2017.

Se hvilke regler, der gælder for refusion af pap-klippekort

Hvad koster digitale klippekort?

Du sparer minimum 25 % i forhold til normal pris på en standardbillet og cirka 20 % i forhold til en DSB 1´billet.

Særlige mobile børneklippekort kan du også købe til reduceret pris, men det er ikke muligt at købe ungdomsklippekort eller pensionistklippekort.

10-turskortet kan købes til rejser med tog, hvor du krydser mindst 1 takstzonegrænse. Rejser du på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, kan du købe 10-turskortet til rejser på 9 zoner eller mere, selvom du ikke krydser en takstzonegrænse.

Rejsekortets pris reguleres efter tidspunkt, kundetype og eventuelt rabattrin. Derfor er det forskelligt, om det er det mobile klippekort eller rejsekortet, der er billigst.

Hvad er rejsevilkårene?

10-turskortet gælder til en bestemt strækning mellem 2 stationer på DSB Standard eller DSB 1.

Kortet kan også bruges, hvis du rejser sammen med andre.

2 børn under 12 år rejser gratis med en voksen.

Digital klip kan du også bruge til at rejse med lokal transport i den by du rejser til, det såkaldte omstigningsområde, ligesom du kan med almindelige billetter. Det gælder ikke alle steder.

Klippekortet gælder mellem 2 DSB stationer eller Arriva stationer, inklusiv Bornholm og de største lokal- og privatbaner – dog ikke stationer på strækningen Esbjerg-Varde-Nørre Nebel. Strækningen skal blot være over en takstgrænse, eller på 9 zoner eller mere, hvis du rejser på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Gyldighed og tilbagebetaling

Kortet gælder i 1 år.

Ubrugte klip refunderes i op til 2 år efter købsdatoen mod et gebyr på 40 kroner.

Refusion sker ved at skrive til netbutikken@dsb.dk.

Midttrafik

Midttrafik har indført digitale 10-turskort, som du kan købe på deres app til smartphone. Brugen af pap-klippekort stoppede den 15.januar 2017.

Se hvilke regler, der gælder for refusion af pap-klippekort

Hvad koster de digitale klippekort?

Digitale klippekort koster det samme som pap-klippekortet – cirka en tredjedel mindre end kontantbilletter.

Rejsekortets pris reguleres efter tidspunkt, kundetype og rabattrin. Derfor er det forskelligt, om det er det digitale klippekort eller rejsekortet, der er billigst.

Hvad er rejsevilkårene?

Klippekortet købes med et bestemt antal zoner, som du kan bruge til Midttrafiks busser og Lemvigbanen.

Kortet kan også bruges, hvis du rejser sammen med andre.

Klippekortet kan bruges i Sydtrafik og Nordjyllands Trafikselskabs område, hvis du rejser med én af Midttrafiks busser. Skifter du til en bus fra et andet trafikselskab, kan klippekortet ikke bruges. Det kan heller ikke bruges i DSB og Arriva tog.

Gyldighed og tilbagebetaling

Kortet har i øjeblikket ingen udløbsdato.

Ubrugte klip refunderes ikke. 

DOT (Hovedstadsområdet)

Klippekortene i Hovedstadsområdet blev udfaset 1. juli 2015. Du kan stadig få refunderet ubrugte klip frem til 8. februar 2018 ved at sende dem til Movia med et refusionsskema.

Download refusionsskemaet 

DOT’s app giver mulighed for at købe et mobilklippekort på 20 klip, som du kan bruge til at betale for billetter. Klippekortet kan du kun bruge til korte rejser på 2-8 zoner. For rejser på 9 zoner eller mere, kan du bruge DSB’s klippekort.

Mobilklippekortet kan bruges til rejser på 2-8 zoner i hele DOT’s område, som dækker Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Hvad koster mobil-klip?

20 klip koster 150 kroner. En rejse på 2 zoner koster altså 15 kroner, hvilket er det samme som på rejsekortet og cirka en tredjedel billigere end enkeltbillet.

Rejser du længere end 2 zoner er klippekortet billigere end en kontantbillet, men dyrere end rejsekortet.

Hvad er rejsevilkårene?

Mobilklippekort har de samme rejseregler som en almindelig mobilbillet.

Klippekortet kan bruges som tilkøb, men ikke til at betale for tilkøbsbilletter på 1 zone.

Se hvilke rejseregler, der gælder for din rejse

Gyldighed og tilbagebetaling

Mobilklippekortet er gyldigt i 1 år.

Ubrugte klip på et klippekort refunderes op til 1 år efter gyldighedsdatoens udløb.

Skriv til DSB’s kundecenter via formularen

Nordjyllands Trafikselskab

Nordjyllands Trafikselskab sælger ikke længere klippekort, og fristen for refusion af ubrugte klip er udløbet. 

1. februar 2017 lukkede Nordjyllands Trafikselskab deres app NT mobilbilletter, og det er derfor ikke længere muligt at bruge dine mobilklip.

Nordjyllands Trafikselskab arbejder på at finde en ny løsning. Indtil da kan du bruge rejsekort, periodekort, købe sms-billet eller kontantbillet.

Ubrugte mobilklip kan du få refunderet, efter appen er lukket 1. februar 2017. Du kan kontakte Nordjyllands Trafikselskabs kundeservice på telefon 9811 1111.

Sydtrafik

Sydtrafik sælger ikke længere det klassiske papklippekort til bus og tog.

Ubrugte klip kunne du få refunderet frem til 1. marts 2017 for busser, mens du kan få refunderet klippekort til tog frem til 15. august 2019.

Det er ikke muligt at købe klippekort på Sydtrafiks App.

Sådan får du penge tilbage for ubrugte klip

Arriva

Arriva stoppede brug af det klassiske papklippekort 15. januar 2017.

Det er muligt at få refunderet ubrugte klip og klippekort frem til 15. august 2019.

Det er ikke muligt at købe mobilklippekort til Arriva tog.

Sådan får du penge tilbage for papklippekortet fra Arriva

Kommentarer

Mobilklippekort

Jeg har pludselig fået erstatte app på min telefon om mistet de 15 klip jeg havde på min tidligere mobil dot app.
Hvordan får jeg dem tilbage ? Mvh Pia

SV: Mobilklippekort

Hej Pia.

Tak fordi du skriver. Vi har godt oplevet problemet også, og har fundet ud af, at hvis du køber et nyt klippekort, så kommer de gamle klip frem. Det er mærkeligt, det er skruet sådan sammen, og vi har også taget kontakt til DOT for at høre dem, hvad der sker med appen.

Mvh. Astrid, kommunikationsmedarbejder

Ny app m.m.xt

Ja, jeg har prøvet samme, så DOT har vist kvajet sig med den "nye" app, som også lige har været skyld i en kontrolafgiftsnr på 750 kr.+ 125 kr.i klagegebyr..., netop fordi den go'e gamle, pålidelige, super enkle app, pludselig var erstattet med den mest besværlige og ikke mindst, mangelfulde app, som DOT's kundeservice HELT sikkert kan bekræfte.....!? Frustrerende at vente 20 min.i kø for hjælp til at kunne få sine rest. billetter (hvor buschaufføreren var forstående, også fordi der var 2 timer til næste bus...).Kundeservice nåede lige netop at finde mine billetter inden afstigning, men kunne ikke give anden forklaring end at der var lidt"run" på systemet når man ville købe et nyt klippekort, så der var nok billetter til hjemturen. Forsøgte i timevis at købe men der var bare hvid skærm....og efter endnu et forsøg hos kundeservice med lang ventetid igen, var batteriet gået fra 100 til 14 % skærmen blev meget svag. Og selvfølgelig kom kontrolløren og nåede kun se at skærmen gik helt i sort. Men jeg kunne jo forklare mit dillemma og kunne jo bevise at jeg talte sandt, så....MEN-MEN der blev jeg klogere skal jeg hilse at sige.! Det var det mest ydmygende jeg har prøvet...og byturen som var en fødselsdagsave fra min datter, endte med dette mareridt p.g.a. en fuldstændig upålidelig app...!! Desuden kan man ikke længere se hvor mange zoner man skal have, men stå og tælle på dårligt belyste tavler eller lede andre steder på nettet og stresse helt ud med foden på trinbrættet for at få købt billet. Den gamle app havde denne helt uundværlige "Hvor skal du hen" funktion, som gjorde at man ikke skulle være nervøs for manglende antal zoner. Jeg er SIKKER på at den/dem der har taget æren for den nye, ALDRIG har benyttet sig af offentlig transport...!! Det er ihverfald ikke blevet ordenligt gennemtestet ej heller varslet med beskrivelser af de ændringer + forklaringer på det der er fjernet. Alt i alt er det lige en historie for Ekstra Bladet.......!. Kunne også være interessant at se om antallet af kontrolafgifter er steget siden den nye app.? Og måske er jeg dårlig til at regne, men når man køber et klippekort (som jeg heldigvis kunne igår), koster det 150 kr. for 20 zoner.
Det bliver til 10 × 2 zoners, ikke ? Min mand og jeg havde 3 afbrudte rejser igår:
1. Rejse: 2 a' 4 = 8 zoner = 4 klip
2. Rejse: 2 a' 2 = 4 zoner = 2 klip
3. Rejse: 2 a' 4 = 8 zoner = 4 klip
Det bliver jo ialt 20 zoner =10 klip
- altså et 150 kr. Klippekort.

Men jeg har betalt 240 kr......?????
( + 2 tillægsbilletter for at være sikker.....). Kan ikke se hvad der er galt.....??

Kollektiv transport

Kollektiv transport er blevet besværlig "at danse med". Så jeg sparer bøderne og bruger
flextrafik eller eget køretøj og parkerer, hvor der er fair behandling. Det er der som regel på
kommunale parkeringspladser eller supermarkeds parkeringspladser. Disse vil gerne se
kunden igen.
VHL. Rasmussen

Hvorfor simulere klippekort?

Klippekort af pap, med ca. 10 klip var smarte, fordi man kunne købe flere ad gangen, og dermed kostede mindre i administration osv. Men at lave en digital udgave med den samme begrænsning, hvor man skal købe flere biletter ad gangen, giver jo ikke mening! Hvorfor er det vi ikke bare køber enkeltbilletter fra f.eks. en intern konto i stedet??!

Tilføj kommentar

Din e-mail bliver kun set af Passagerpulsen, når vi godkender din kommentar.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.